Sejl og fritid
Sailing SOF

Vores båd SOF

Navnet SOF er en forkortelse af sejlogfritid.dk. En tung 30 år gammel LM Mermaid 315, en rigtig god turbåd ... sådan en rigtig bamse.
Som Bådmagasinet skrev: "Familiecruiseren LM Mermaid 315 minder mest af alt om en hyggelig bamse, og kvalitetsbåden fra det berømte LM-værft i Lunderskov opfører sig faktisk også som en venlig, tryg og godmodig bamse. Her kan man sidde i læ bag det faste vindspejl, og båden har en behagelig gang i bølger, og banker ikke i selv en rå krapsø. Den er samtidig dejligt robust velsejlende med et fornuftigt fartpotentiale til familiesejlads. Samtidig er det en båd, der ikke bare virker solid - den er solid. Cockpittet er trygt dybt og stort nok til fem til seks personer, men bliver dog lidt trangt med flere om bord. Med et cockpittelt får man rigtig meget plads i denne lille turbamse."  Vi købte den i 2016 og er nu i gang med at lære den at kende.

Installationer

  • Køleskab
  • Vandvarmer
  • Trykvand
  • Selvstyrer
  • Vindmåler, lod og log
  • Garmin 720 kortplotter med touch
  • GPS

Specifikationer

  • Toprigget, mastehøjde 12 m
  • Finnekøl med en dybdegang 1,59
  • Totalvægt 4.800 kg
  • Længde 9,35 m
  • Bredde 3,05 m

Sejlareal:

  • Storsejl 19,4 kvm.
  • Genua 28,5 kvm.
  • Krydsfok 22,1 kvm.
  • Spiler 63 kvm.

Indretning

LM Mermaid 315 har 1 forkahyt med 2 køjepladser. En lille mellemgang og en agter stikkøje.
I mellemgangen er der et lille skab med hylder og bøjlestang og et fint aflukket toilet med håndbruser, god bord- og skabsplads.

Derudover en stue med klassisk sofa arrangement der kan laves om til en dobbeltseng i begge sider. Så alt i alt 7 køjepladser.

Sejl og fritid